Carl G. Jung

Den, som skuer udad, drømmer.
Den, som skuer indad, vågner.

Jeg har en lederuddannelse fra Erhvervsakademiet, med eksamen i fagene “Ledelse i praksis”, “Strategi i lederskabet” samt “Organisation & arbejdspsykologi”. De tre fag er obligatoriske og danner fundamentet i uddannelsen. Dernæst har jeg taget faget “Personalejura” der blev afsluttet med en 4 timers skriftelig eksamen.
Faget “Projektstyring i praksis” er afsluttet og Afgangsprojektet blev indleveret og forsvaret med eksamen den 21 december 2017.

Efter at have taget personlighedstesten “JTI”, blev min interesse for Jung vagt.
Min test viste “INFP”.

Nedenfor kan du læse et kapitel fra et af mine eksamens projekter “ledelse i praksis”.

God fornøjelse!

-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.

2.                   Præsentation af Jungs personlighedstyper

2.1.               Jungs Teori

Carl Gustav Jung publicerede sin teori om psykologiske typer i 1921. Værket var skrevet på tysk og var rettet mod andre psykologer, det vil sige tung læsning for almindelige mennesker.

Jungs teori er en beskrivelse af bevidstheden som fire grundfunktioner:
Sansning eller iNtuition og Tænkning eller Følen. Derudover har han to bevidsthedsindstillinger: Ekstrovert og Introvert, som er direkte afhængige af de fire grundfunktioners indbyrdes styrkeforhold.

Figur 1
 illustrerer grundfunktionerne og bevidsthedsindstillingerne.

Ekstrovert

Introvert

Sansning

iNtiution

Tænkning

Følen

MBTI (Myer Briggs) og JTI (Jungs Type Indeks) er to måleinstrumenter (spørgeskemaer), som senere er udviklet af andre på baggrund af Jungs teorier for netop at gøre typepsykologien mere forståelig og anvendelig blandt den almene befolkning. Ud over Jungs grundfunktioner og bevidsthedsindstillinger arbejdes her også med vurdering og opfattelse, hvilket illustreres i figur 2. Det nærmere indhold af de enkelte dele af personlighedstyperne gennemgås i afsnit 2.2.

Ekstrovert

Introvert

Sansning

iNtiution

Tænkning

Følen

Vurdering

Opfattelse

Når der arbejdes med typepsykologi, er det vigtigt at nævne, at Jung ikke anså de fire dimensioner som skydeskalaer med normalen i midten. Jung mente ikke, at et menneske både kunne være f.eks. ekstrovert og introvert. Han var overbevist om, at det enkelte menneske har sine foretrukne måder at være på. Mennesket har ifølge Jung indre kræfter, der hele tiden trækker i en bestemt retning. Lever det enkelte menneske sit liv og arbejdsliv med hele tiden at skulle være det modsatte, vil resultatet være et frustreret og ulykkeligt menneske. Jung havde sin største interesse i at udrede og behandle de mennesker, der ikke fik lov at være eksempelvis introverte, intuitive og følende.

Det bør nævnes, at typebestemmelse som arbejdsredskab skal bedømmes med et vist forbehold for de ydre forhold. De ydre forhold kan være de forventninger, som den enkelte person føler, at der hviler på ham eller hende. Det vil sige, at de spørgsmål som typebestemmelserne bygger på, ikke nødvendigvis besvares ud fra den inderste sandhed hos den enkelte. De kan blive besvaret ud fra den adfærd eller den rolle, som personen mere eller mindre selv har påtaget sig på sit arbejde.

2.2.               De 4 personlighedsdimensioner med præferencer

I dette afsnit gives et overblik over de fire personlighedstyper med tilhørende præferencer.

De fire personlighedsdimensioner har otte præferencer. En præference er det, der foretrækkes eller det, der falder naturligt for den enkelte.

Den første dimension indeholder præferencerne Ekstrovert contra Introvert. Her handler det om, hvor i tilværelsen der hentes energi.

Hos de Ekstroverte hentes energien typisk sammen med andre mennesker, hvor det sociale har stor betydning. På arbejdet kan de opleves som utålmodige i forhold til langsommelige opgaver og vil gerne træffe hurtige beslutninger uden om komplicerede procedurer. De er interesseret i resultater af deres arbejde, herunder hvordan tingene bliver gjort, og hvordan andre gør det.

De Introverte henter energien andre steder, f.eks. på en træstub alene ude i skoven eller i hjemmet med slukket arbejdspc og mobiltelefon. Altså langt væk fra deres arbejde.

På arbejdet bryder de Introverte sig ikke om afbrydelser, men foretrækker stilhed og koncentration samt at arbejde alene. Gerne i længere tid uden afbrydelser. De tænker sig gerne om en ekstra gang, før de handler.

Den anden dimension er Sansning contra iNtiution, hvor de Sansende typer henter deres information gennem de fem sanser med opmærksomheden rettet mod det, der faktisk foregår foran dem her og nu.

På arbejdet vil den Sansende type befinde sig bedst med rutinearbejde, som tålmodigt bliver udført trin for trin, uden at der bliver begået fejl undervejs.
De vil hurtigt blive usikre på nye arbejdssituationer eller ændrede rutiner og vil her kræve en nærværende leder, som tager hånd om og introducerer den nye arbejdsbeskrivelse for medarbejderen.

De iNtuitive mennesker fokuserer først på helheden og overblikket, tænker nyt og anderledes og følger deres inspiration med opsmøgede ærmer.

På jobbet bryder den intuitive medarbejder sig ikke om præcisionsarbejde. Han bliver hurtigt rastløs ved rutinearbejde og bryder sig generelt ikke om at gøre den samme ting igen og igen. Den intuitive medarbejder kan godt lide at løse problemer og nyder i højere grad at lære en ny færdighed end at bruge den.

Den tredje dimension er Tænkning contra Følen, hvor det Tænkende menneske med skreven eller uskreven lov i hånden er fast og bestemt i fornuftsspørgsmål. Det Tænkende menneske holder af regler og er optaget af, hvordan ting hænger logisk sammen. Han er ikke helt tryg ved andre menneskers følelser og kan træffe uheldige og upersonlige beslutninger uden hensyn til kollegaer eller medarbejdere.

Den Tænkende person har sin stærke side i det analytiske og formår som leder uden personlig involvering at irettesætte eller fyre ansatte, hvis det er nødvendigt.

Det Følende menneske har stor indlevelsesevne og hjertet med i sine beslutninger. På jobbet er disse mennesker opmærksomme på deres kollegaer og vil gerne gøre noget godt for dem. De bliver let distraheret, hvis harmonien mangler på arbejdspladsen. De har brug for ros og et klap på skulderen ind i mellem, for at føle sig velkomne og værdsatte. De er gode til at lytte og bryder sig ikke om dårlig tale om andre.

Den fjerde dimension er vurdering (på engelsk Judgement) contra opfattelse (på engelsk Perception). Her kommer det enkelte menneskes adfærd og livsstil i den ydre verden til udtryk. På den ene side har vi den vurderende person, der tilstræber at få sig en struktureret hverdag med styr på tilværelsen gennem planlægning og kontrol. En sådan person vil foretrække at sætte papirer i mapper for at få overblik.

Modsat vil den opfattende type søge friheden og med åbent sind og opmærksomme øjne flyde med livet og tage de oplevelser, der kommer undervejs. En sådan person lever med mere spontanitet og har ikke så stort et behov for planlægning.

Personlighedsdimensionerne

Energi


E

Ekstrovert

Introvert


I
Opfatte


S

Sansning

iNtuition


N
Vurdere


T

Tænkning

Følelse


F
Livsstil


J

Vurdering

Opfattelse


P

2.3                De 16 personlighedstyper

De 4 dimensioner med 8 præferencer bliver, når de kombineres, til 16 personlighedstyper, som det ses på figur 4.

ISTJ

ISFJ

INFJ

INTJ

ISTP

ISFP

INFP

INTP

ESTP

ESFP

ENFP

ENTP

ESTJ

ESFJ

ENFJ

ENTJ

 

At der er tale om typer betyder, at beskrivelsen af typen er generel, mens individer er konkrete. Individer er forskellige, selvom de i testen er blevet placeret i den samme kasse med den samme type beskrivelse.
En test med efterfølgende typebeskrivelse kan være en hjælp til forbedring af kommunikation i almindelighed, men kan i særdeleshed også blive en øjenåbner hos nogle mennesker. Det er netop det primære formål med dette hjælpemiddel. Det enkelte menneske kan blive opmærksomt på, hvorfor kommunikationen ofte går skævt i forhold til bestemte kollegaer i virksomheden.

For lederen kan typebeskrivelserne bruges direkte i dagligdagen som understøttende hjælpemiddel til at komme ind på livet af medarbejderne. Lederen kan sammensætte teams til løsning af opgaver ud fra typebeskrivelserne. Med sin viden om medarbejdernes personlighedstype kan lederen også differentiere sin ledelsesform. Det er nemlig ikke givet, at alle personlighedstyper skal ledes på samme måde.

 


Kilde: ”Psychologische Typen”, Zürich, 1921.

Kilde: Preben Grønkjær, C. G. Jungs analytiske psykologi – en introduktion, 2. udgave, Gyldendal, 1998, s. 19ff.

Dette er den danske oversættelse af de engelske begreber ”Judgement” og ”Perception”. Der henvises til afsnit 2.2.

Kilde: H. E. Ringstad & Thor Ødegård.: Jungs Typepsykologi