Søren kierkegaard

Fortvivlelsen omtaler Kierkegaard i sin bog “Sygdom til Døden”. Det er en barsk men ganske rammende titel, der beskriver netop den barske side af det liv, vi som menneske har fået tildelt. Fortvivlelsen er de mørke og triste tanker, vi møder, når livet viser tænder og ikke kun sætter vores mod og selvtillid på prøve, men også vores indre drift til at overleve og holde os selv oven vande.

Fortvivlelsen
Når du mærker fortvivlelsen, måske for første gang i dit liv, vær da klar over, at du står overfor noget stort. Det sidste du må gøre, er at lade som ingenting og fortsætte dit hidtidige liv.At havne i fortvivlelsen er en gave, en foræring der skal udnyttes og lytter du til den med alvor og oprigtighed, vil du måske ganske langsomt begynde at forstå dit inderste væsen. To hovedveje fører ud ad fortvivlelsen. Vejene er din indre tilstand og måde at overleve på. Kierkegaard kalder de to veje for “eftergivenhed” og “trods“. Det eftergivende menneske vil sidde og vente på, at de mørke tanker driver over og beder ofte om hjælp til diagnose og samtale med lægen, terapeuten eller sin nærmeste.
Den vej som Kierkegaard kalder “trods” er tilstede i det menneske, der ikke frygter at se indad. At tale med andre mennesker om fortvivlelsen vil være det samme som at vise svaghed. Bevidstheden om selv at få styr på de mørke tanker giver det styrke og selvtillid.
Denne trodsig tilgang til livets mørke side kan føre til en afstandtagen til omverdenen og det er her balancen kommer ind i billedet. To halve udgør en hel og de to veje fører sammen til det hele menneske med stor indsigt i sig selv. Den største opgave for det menneske, der står midt i fortvivlelsen, er at holde balancen.
At finde balancen er derfor den største udfordring i livet. Vi mennesker har den fantastiske egenskab, at vi indeholder et kæmpe indre univers, der gør det muligt for os at tænke og forestille os fremtiden herunder vor egen død og farvel til vore kære. Disse forestillinger kan blive ustyrlige og derfor give uro og angest.  Hvis denne fortvivlelse er en ny oplevelse og du aldrig tidligere har haft tanker om det uoverskuelige i livet, da må det skyldes, at du stadig mangler at komme til rigtig bevidsthed. Det er kendskabet til fortvivlelsen og de mørke tanker, der kommer buldrende at erkendelsen om, at der skal gøres noget, rigtig tager fat. Rejsen frem mod at blive dig selv er begyndt. Livet er en gave, men også en opgave og opgaven består i at gøre det liv vi har fået til vores eget. Det er det arbejde, vi mennesker skal tage på os for at blive et sandt menneske og træde i karakter som menneske.

Spidsborgeren
De mennesker der ikke kender til fortvivlelse og ubekymret lever deres liv, om dem bruger Søren Kierkegaard udtrykket en “spidsborger”.
Spidsborgeren har fundet sin behagelige plads i livet. Han har et godt job, en god og stabil familie og mad nok. Han bevæger sig fløjtende og overfladisk rundt i samfundet uden nogensinde at komme i kontakt med det egentlige og det livet handler om. Netop fordi han ikke tør eller vil se fortvivlelsen i øjnene. Andre mennesker med indsigt vil se ham og genkende tegnene fra sig selv, men spidsborgeren mærker ikke noget. Han negligerer de mange lag i personligheden, der har at gøre med trods, svaghed, angst og mørke.
En spidsborger ejer ikke indsigt, han kender ikke sig selv og genkender således ikke sine medmennesker. Du må aldrig dømme et andet menneske og udpege ham som spidsborger. Ingen kan se ind i et andet menneskes hjerte. Blot kan du arbejde på ikke selv at være en spidsborger.

At holde balancen
Vi mennesker er formodentlig de eneste væsener på Jorden, der er bevidste om, at livet har en slutning og med denne viden i baghovedet skal leve dette liv. Megen fortvivlelse i verden udspringer formentlig af netop denne bevidsthed. Bevidstheden om at vi, som alt andet levende på Jord, vokser op, visner og dør. At leve med bevidstheden om denne fortvivlelse kræver sit menneske og en evne til at holde balancen. Med mørket og fortvivlelsen på den ene side og spidsborgeren med ligegyldigheden på den anden side er det en åbenlys og nødvendig opgave at holde balancen. Søren Kierkegaard mente ikke, at det var muligt for noget menneske uselvisk at ramme balancen knivskarpt. Men det skal ikke afholde os fra at prøve!Vinkel&Passer
Teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard levede fra 5. maj 1813 til 11. november 1855.
I København finder du i det kongelige biblioteks have statuen af Kirkegaard siddende på en stol med pen og bog.

Kilde: “At leve med Kierkegaard” af Sørine Gotfredsen