De Langhårede Konger

Merovingerne

I år 481 giftede Klodevig sig med den Burgundiske kongedatter, Klotilde, og besteg Frankernes trone. Paris blev hans hovedsæde, og dette var begyndelsen til Merovingernes storhedstid i 400 år.

Kræfter havde de, Merovingerne. De blev kaldt for “De Langhårede Konger”, og der hvilede en mystisk kraft over dem. De var mere troldmænd end konger, og fortællingerne siger, at deres kraft var i håret – ligesom Samson. Historiebøgerne giver os ofte det indtryk, at De Langhårede Konger var svage. Dette er, efter min overbevisning, langt fra sandheden. Den virkelige sandhed er derimod forsøgt holdt skjult. Dagobert den II, som kirken i Rom fik myrdet, har ikke altid været med i den franske historieundervisning. Mange ting er bevidst holdt skjult op gennem historien.

Dagobert II   (født år 651) Dagoberts far døde i år 511 og der opstod derefter stridbare tanker om hvem, som skulle efterfølge kongen. Dagobert blev således bortført af Grimoald, den daværende rigshovmester. Han bragte i første omgang den lille Dagobert til Biskoppen af Poitiers. Ingen af de to kunne dog få sig til at myrde den lille dreng, og han bliver senere bragt til Irland, hvor han blev skolet i munkeklostret, Slane, ikke langt fra Dublin. Han fik her en uddannelse, som ikke på daværende tidspunkt fandtes i Frankrig. På skolen mødte han tre prinsesser fra Northumbria. Han giftede sig senere med Prinsesse Mathilde og flyttede til York i kongeriget Northumbria. De fik tre piger, men Mathilde døde i barselssengen. Biskoppen af York, Wilfrid, havde planer og håb for sin ven og elev, Dagobert. Han fik ham gift med Giselle, datter af Greven af Razés og niece til Vestgoternes Konge. De blev viet i Rennes-le-Cháteau, og sammen fik de to døtre. Da Dagobert vendte tilbage og krævede tronen og blev konge over Austrasien, fik de endnu et barn, en søn, Sigisbert IV.
Kong Dagobert fik hurtigt indført ro og orden i landet.
 Dagobert II blev Merovingernes sidste store Konge. Han faldt for forræderi og blev myrdet af sin nærmeste rådgiver Pepin og den Romerske Kirke. Pepin blev kaldt for Pepin Den Fede. Igen er den Romerske Kirke med Paven helt fremme politisk og er meddelagtig i mord.  Pepin fik lukket Dagobert´s søn Childeric inde på et kloster. Her blev han kronraget, for selv den Romerske Kirke havde respekt for Merovingernes kræfter. Childeric døde få år senere.

http://www.dagobertsrevenge.com

Efter mordet på Dagobert II startede Kirken et nyt dynasti af franske konger, kaldet “Karolingerne”. Det nye var, at den franske konge fremover skulle modtage kronen af Paven. Derved sikrede Kirken sin magt. Merovingerne mistede langsomt deres magt og indflydelse i Europa. Magten gik mere og mere over til folk som Pepin –  kongens tidligere så tro rådgiver. Den Romerske Kirke havde dog ikke den fulde opbakning i befolkningen. Selv de nyudråbte konger havde så megen respekt for Merovingerne, at de giftede sig med merovingiske prinsesser. Dagobert II slægt blev trods ihærdige forsøg fra kirken dog ikke udryddet. Dagobert´s yngste søn, Sigebert, som selv Pepin den Fede ikke kendte til, blev tidligt bragt til sin mor i Rennes-le-Chateau, landsbyen, som dengang hed Rhedea. Her blev han senere Greve af Razés, og slægten efter ham løber gennem 400 år helt frem til Godefroy de Boullion.